20110927

bliv hjemme
sæt kufferten i gangen
smæk døren i
lad lufthavnen passe sig selv
vask dine hænder
sæt vinduet på klem slip natten løs
giv mig hele butikken
og et gavekort til jul
gentag dig selv
mer' end jeg kan holde til

20110926

jeg er til tandlæge og har otte fremmede fingre inde i munden
eller jeg sidder og blinker med øjnene fordi der er rensegel halvt inde i dem
jeg når akkurat ikke bussen
eller jeg glemmer at rulletrappen stopper
jeg får aldrig købt en ny pære til lysekronen i gangen
eller jeg vågner fordi jeg har det for varmt
jeg læser det og det gør du ikke
men det gør jeg
værktøj
du ser et billede af mig på internettet og du synes jeg er smuk igen du kan se mig stå i mit køkken en efterårsaften hvor vinduet er åbent og døren låst jeg laver kamillethe jeg lader det trække lidt længere jeg giver dig lidt længere tid at løbe på jeg har lige fundet en ny cykelkæde i gangen den lå bare i den kurv hvor mine nøgler plejer at ligge måske kan vi bruge den når du skal fikse min cykel du siger du nok skal tage noget værktøj med
jeg drømmer om
at bare være i stand til
at lægge mig ind i min seng
og åbne en bog
trække mig ned i
og vide hvem
jeg skal tænke på
og skrive om
inden jeg ruller gardinerne ned
min mor siger
de er pæne
jeg siger
de bare er købt i jysk
og at de ville have været billigere i ikea

20110925

hvad gør mest ondt i mit hjerte
klimakrise
eller
kærestesorger

20110918

Man stemmer klaveret, fordi man elsker at spille på det.

20110917

Stay home with me 
Never look back 
I won't let you down 
I won't make a sound
If you stay home with me
I'd never let go
I won't do you harm
I'd never go far
Just stay home with me
En gang lavede jeg en liste over alt, der var i mit liv.
Mennesker.
Billeder. Af efterår, måske. Kirker, kantareller, busture, Danmark.
Jeg satte kryds og minus. For at finde ud af at der var flest kryds
og at minus sommetider også
kan være et plus.
Tirsdag spørger du mig om jeg er sur på dig.
Om du er sur på mig.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare men selvfølgelig svarer jeg alligevel og finder en vej uden om og omkring at sige at ja jeg er sur på dig uden at sige det og i stedet for profiliere mig selv som verdens største og mest overbærende menneske der virkelig godt kan forstå og forstå og forstå at du har haft travlt at du har været stresset at du har haft meget at se til at du ikke har tid tilbage til at se mig i.


Så det der sker er at jeg får stjålet min taske i toget i går skete det i dag har jeg stadig ikke fået den igen, jeg lå på gulvet i et IC tog der kørte som et lyn gennem landet og tværs op i det men jeg fandt den ikke og jeg mangler den stadig. Det gør ondt at skifte låsen i lejligheden og ikke kunne lyne pungen hverken op ind eller ud men i tasken lå så meget mere end hvad der er penge værd og således florerer mine skriverier nu et sted mellem Vejle og Odense, måske bare i en skraldespand eller i en busk, måske sidder du hjemme lige nu og læser i min bog og jeg synes det er tarveligt for mit navn står i den. 

20110912

der er ganske enkelt ikke nogen der kan sige mig til ro eller få mig til at tro
på en ren enkel godhed uden tilbehør eller ekstra gebyr
det findes ikke
så jeg skaber det selv
og rykker det hele ned
før det er faldet til ro.

20110911

man kan sagtens lade det være som man ikke er hengivet til.

20110906

i dag er den bedste dag i 100 år:
jeg er til tandlæge for første gang i 1 1/2 år, jeg ligger og kigger ud på Frederikskirken og stilladser og skyer og min nye tandlæge siger, at jeg ikke kan gøre min børstning bedre, end jeg gør, hvilket bliver gentaget, da jeg står ved skranten og modtager regningen, og hun er så sød og venlig, at jeg får lyst til at blive stående og sniksnakke, hun siger, at der står, jeg har fine tænder og ikke kan gøre det bedre, jeg kan ikke dy mig, selvfølgelig kan jeg ikke det, ikke nu og der, jeg siger, min mormor sagde altid, at tænderne er det smukkeste smykke, man har, og den søde dame siger, nå, det har eller havde din mormor ret i, og jeg siger, det havde hun ret i, men derfor kan jeg stadig huske det og tænker minimum på det de to gange dagligt, hvor jeg børster mine tænder og hun siger ja, det er også det vigtigste, og jeg siger ja, det er det vigtigste.
vær
værd

20110905

transport

en fremmed holder døren for mig ved metroen
så rulletrappen kan fragte mig ned
du må forstå
jeg bruger meget tid
på at komme frem og tilbage

det er en hverdagens rytmik
ligesom du trækker vejret ud og læner dig ind over min sovende lørdagskrop
for at åbne vinduet på klem og glemme det igen
når du senere går

bussen var så stopfyldt i dag
ligesom dine øjnes mimik

du må forstå
jeg bruger meget tid på at komme frem og tilbage
og få det hele til at snage sig ind
til en masse
jeg kan bære i lommen
og ligge på bordet
når jeg sover

20110904

abrikos eller appelsin

vi kørte en familie på fire i en stationcar forbi Shell for at købe rundstykker søndag morgen mod mormor og morfar vi spiste morgenmad og de voksne drak kaffe jeg var ikke gammel nok til det enndu og hvis jeg var ville jeg have drukket mere sukker end ren faktisk kaffe bagefter kan det være jeg fik tilbudt en sodavand sådan noget gjorde mormor ret ofte men hun glemte ret ofte at ryste den eller også var det morfar der glemte at ryste den så det betød ret meget for mig og mit lille charmerende femårs virke virkelig fordi det smagte så dårligt og jeg kæmpede mig igennem ligesom man nu om dage kæmper sig igennem en lunken øl eller udstår ventetiden i et venterum i en hel uge hvor man bare gerne vil se ham man forelskede sig i en lørdag nat for noget tid siden og således drak jeg også de sodavand typisk abrikos eller appelsin.
tålmodighed eller det at være tålmodig eller at blive tvungen ind i en given situation hvor tålmodighed er ens bedste kort på hånden er ligesom en køkkenelastik er jeg der bliver strukket ud og lige er sprunget.

20110903

det er lørdag, det her skal jeg i dag:
- vande min orkidée og se hvad der kan ske

(.. og gå ned med de gamle aviser, vaske køkkengulvet, rengøre badeværelset, støvsuge hele lejligheden, ligge på sofaen og læse de gamle aviser, jeg vil beholde, lave en brevpakke til min veninde, lægge tøj sammen og smide noget til vask, tage resten af opvasken, lufte godt og grundigt ud, ligger med benene op ad væggen og læse virginia woolf, holde op med at tænke så meget på ham og tænke lidt mere på alt muligt andet som for eksempel på hvor, jeg skal sætte min kryds d. 15., drømme om at ligge i symbiose lidt alligevel, forestille mig hvordan gaden oven på metrostationen ser ud, tænke over hvordan jeg skal betale den bøde jeg fik den anden dag (750 kr) og over og på hvordan og hvorfor jeg ikke kan få dig ind over min dørkarm som landet ligger lige nu.)
der sker det at det er blevet efterår.
jeg sætter mig på en stol i en park, jeg er ikke den eneste, jeg får gratis kaffe og kage, og jeg tænkte tidligere, at det var lige det, jeg havde brug for.
jeg brugte bibliotekets rulletrapper ret mange gange, og hele tiden kunne jeg høre lyden af dem, ligesom jeg nu kan høre min radio og naboens skridt på trappen i opgangen og børnenes råb fra gården.