Okay okay jeg er syg i dag jeg har ligget under dynen med røde blomster og ønsket mig rød solhat og nøjedes med citroner og honning og vand og alt for lidt luft alt for meget nakkestøtte alt for meget ingenting og okay nu sidder jeg igen her og dvæler og har opgivet at få flere fuglefløjt indendørs og opgivet at få flere franske verber igennem maskinen her til aften for jeg skal argumentere for at jeg hellere vil køre i bil end tage den offentlige transport og okay jeg HAR et kørekort men det er jo ikke ensbetydende med jeg vil bruge det og okay jeg HAR været magisk og konfus og 1000 kroner rigere på det her tidspunkt af året før efter at have set eem helt speciel og svømmet i kaffe dagen lang jeg siger dig jeg fik mit livs værste mavekramper og det er mig et under fandeme et under hvordan jeg kunne fragte mig selv fra 2200 til 7500 og stadig hænge sammen i enderne men okay nu må jeg hellere springe over hvor gærdet er lavest og ryge en cigaret og råbe pik og skride for den her aflevering er virkelig lige til at lukke op og skide i.

Må jeg så få kammertonen.

Det kaldes barmhjertighed, på engelsk mercy og ligger sig meget, meget, meget tæt op af det franske merci, som du kan få til gengæld.

TRO HÅB OG KÆRLIGHED

Det er utroligt, at det kan være sundt at sluge 12 piller, og at folk får penge for at sige sandheden.

Man kommer umuligt videre fra hinanden, men man kommer heller ikke videre med hinanden. 

Det her tror jeg ikke på:
- Internetsøgning om EUs landbrugsregler
- Frøperspektiv
- Fransk incest på film på 90'erne
- Modvind på vej hjem fra skole
- Sprittusch på mit bord
- Hul i mine bedste strømpebukser
- AT og synopser


Det her til gengæld:
- Solbriller i panden
- At jeg efter 5 år skal genlæse Extremely Loud & Incredibly Close
- Blomstrende hyacint og påskeliljer
- 31 skoledage tilbage
- Rugflakes med rosiner og sukker og mælk
- Kelly
- Nørrebro

there is no where to go and you are too slow

Jeg kan slet ikke genkende dig mere, det er overhovedet ikke dig, jeg kan se på de billeder eller på de smil og velovervejede skjortetræk.
Jeg er helt smadret og hjerteødelagt, skuffet som ind i helvede og violoner, der ikke stemmer.

I dag skriver jeg på Polyfonisk - nyopstartet blogmagasin af undertegnede og fem andre flotte piger. 
Vær så fri og læs endelig med. 

Min krop er helt ør, er mast og meget træt, 
men det er ligemeget. Min veninde og jeg kørte i biografen, vi lavede en masse vognbaneskift, fordi hun ikke kender min by, og vi købte slik og fniste under filmen. Solen lyste, selvom klokken var 18.30, og jeg tror, det er derhen ad, vi skal, jeg tror, det er derhen ad, jeg er på vej. 

Der er et menneske på størrelse med en fingerbøl, der springer fra 1 meter vippen.
Mor er gravid og holder fingerbøl i hånden så langt, som kroppen rækker
og far griber fingerbøl i det 3.80 meter dybe vand.

hjertesmed foragtsled utroligked bravonat gadegang vinduesord sengekantssandhed lagenmøde menneskejonglering ti point lige i øjet

jeg gik uden at sige det man siger når man går på den måde jeg kan stadig ikke forstå er det virkelig sådan man smider et menneske væk fejer det ind under tæppet gemmer det bag bogreolen destruer alt du har med mit navn og mit blæk det varer ikke længe inden det alligevel alt sammen er væk. 

Fortæller du mig, jeg ikke kan mere, at jeg er drænet, jeg er sømmet fast til mit taburet, jeg er ikke til at få ud af sengen om morgen, jeg rykker mig ikke ud af flækken, jeg bliver siddende bag din nakke og ånder endnu så tungt som det barnegråd, jeg hører igennem væggen til naboerne. 
Hvad var det, du fortalte mig. 
Jeg cyklede i modvind i morges, jeg får samlet cyklen ned ad trappen til kælderen og sætter den, roligt og mit åndedræt er travlt efter turen, jeg er færdig, jeg tænker, nu kan jeg ikke mere, jeg tænker, nu skal der ikke være mere, jeg kan vokse og gro på dette sted, nu skal der ikke være mere, der skal ville eller kunne vokse og gro på mig. 
Hvad er det, jeg prøver at fortælle mig selv. 

du er ikke nogen steder for mig
jeg er nogen steder for mig selv

3g Sa




"Men Kommissionen har så den mulighed, at den kan lave en pakke-
løsning med blandede bolcher, hvor det enkelte land ikke er glad for alle
bolcherne, men alligevel stemmer ja, fordi der er alt i alt er mange gode bol-
cher i posen."

For min kærlighed var jeg bare et spørgsmål om tid. 
Hvad forventede du af mig?
Du kunne brystføde hele min verden med dit smil og gøre den mæt og tam.
Nu raser den som Japan og du glemmer mig nu. 

Torsdag morgen går jeg ærligt ned ad din opgang
du er lige i mine hæle og synger en morgensang
vi smager begge af kaffe og jeg har ikke lyst til at sige farvel nu
Du skærer en grimasse og jeg kan kun gøre det samme
for al verdens regnvejr siver ned mellem os,
du kysser mig stille og lidt længe
og siger "vi ses".

Kulmination af mennesker jeg tror jeg har set før jeg går over fodgængerovergangen to i streg og til venstre langs fortov bag børnehave imod regnvejr hen ad gadens vold og gårsdagens timeløse kærtegn i uredt seng hvor du spandt som en mis og fik viklet mig helt og aldeles totalt rundt om dit ve og vel var jeg en garnnøgle i sart særlig farve du ikke kan få nok af.

Jeg ligger stadig 
hvor jeg lå i nat
og tumlede rundt i din hvide dyne
Det regnede da vi vågnede
Det gør det stadig
og jeg har glemt min paraply i Jylland


Kan det ske 
det hele faldt på plads
i løbet af nattens stilstand og konstante kantede åndedræt
op ad din brystkasse, langs dine ryghvirlver og det hjerte
du skal tage til lægen
Jeg vil gerne ringe
og bestille tid


Lov mig 
du lægger rene lagener igen 
bagefter
og lader os ligge igen

Åbn døren, det vil få dig til at elske mig.

I dag tjekkede jeg min årsopgørelse og skar en halv negl af, da jeg skulle snitte løg. 
Nu må jeg gå i seng. 

Jeg har fødselsdag om 29 dage, og det her er det eneste, jeg ønsker mig:

Forår.

Silkestof


Jeg står i mit hvide baderum og børster mine tænder, jeg savner bare så meget så meget mere end det her, og jeg lægger mit hoved på en hvid pude og hviler i nogle timer, indtil det bliver mig befalet at vågne igen og rumme og placere og kante mig langs brugte borde, skyldige systemer, trætte tangenter. 
Jeg er holdt op med at spille klaver, jeg solgte det i efteråret, jeg kan huske, hvordan du sad og spillede tosset på det, og jeg gik hen og greb dit hoved i min hånd og lagde mine læber til dine og slukkede på kontakten.
Hvornår holdt himlen op med at vise mig derhen, hvor hjertet vil, må og så absolut fint skal ligge svøbt i alt det, kun mine selvvalgte bøger fortæller mig, kan ske. 


Jeg læser avis hver dag, jeg tjekker den samme hjemmeside hver morgen, for jeg har ikke længere råd til et abonnement ind af brevsprækken. Jeg tænker på dig hver dag, jeg tjekker de samme tanker hver morgen, for jeg har ikke længere råd til at tænke nye. 


Vi stod på stranden, det var sensommer og tæt på år efter, vi først mødtes, du smurte en ring af varme om min mave og kyssede mig helt ned i sandet, der var som børneler og en behagelig masse, jeg bare gled ned i og kunne blive i, jeg kunne blive i 100 år. 
Jeg kunne ikke holde balancen, men det kunne du, og bølgerne, bølgerne der rammede os ind i et omtåget kærlighedsland, som gamle soldater med beskidte hænder sad vi på bunkerne og så hele verden leve videre. Vi kørte med min mor hjem, vi sad på bagsædet, jeg holdt din hånd, og du holdt min så længe, at jeg ikke kunne nå at give slip. 

min vindue står åbent det gør ikke noget jeg synger alligevel og når jeg cykler op og ned ad min vej gør jeg det samme og jeg er ligeglad totalt forladt for anstændighed og normalitet middelmådigheden maler himmel og værk og mærker mig ind i et immanent stadie i endnu nogle timer aften i dag hvor jeg igen gør det samme som jeg gjorde i går intet her forandrer sig og karakteren er fastlås der er ingen anden jeg kunne finde på at åbne op for.