selvom huset er mennesketomt
når vi går i dag
vander mor blomsterne som det sidste
inden vi går i dag
og morbror lægger dugen sammen
han siger
vi ikke behøver lægge den på igen
han lægger den sammen inden vi går i dag
og jeg kører bilen hjem.

som at cykle over brosten med kun 1 hånd på styret sommetider ingen og højst usandsynligt og sjældent begge 2.

nogle gange er jeg så vred når jeg endelig får fri at jeg har det som om jeg er en boing 747 der har haft ild i motoren hele dagen og bare ikke har måttet forlade jorden. 

du går rundt om dig selv som en lille fugl der har fået en ordentligt een over næbet og du trækker så meget med på slæb det blæser så voldsomt at du må trække cyklen hjem tilmed og tape vinduet til og tape postkassen til og du står klar med en kost hvis der kommer nogen forbi de vil ind de vil ind og gnave og kradse som utålmodige myg de vil suge alt ud af dig du nogensinde har haft kært er der overhovedet mere tilbage du kan holde nært og hvorfor skal det være så svært at få lov at gå rundt om sig selv som en lille fugl der har fået en ordentligt een over næbet når hele verden udemærket godt kan se hvad det er der skal til at ske og du bare gerne vil vide hvad det er der så udemærket skal til at ske.

hey er du okay indeni

når vi ligger nede i en sort seng i schweiz og der er vand uden for døren og vand inden i din mund kan du trække lagenet over og overtage rummet og overrumple mig med ingenting for det er alt jeg vil ha'.

jeg talte i telefon med min søster hun sagde
prøv at kommunikere
jeg er så dårlig til det jeg ville ønske
jeg var bedre til det
sagde hun
jeg sagde
jeg vil ikke ødelægge noget
før vi er taget afsted

min nabo


gider du skrue lidt ned
musikken spiller så højt i min lejlighed
jeg skal sove
og være okay indeni

jeg er en lille skolepige på 8 år
der lige har fået nye snøresko
og en ordentlig fin blomst i håret
smil i øjet
de banker mig ned med tal og hvide papirer
ærligt talt
jeg orker ikke
at binde mine sko igen
og der er kun tårer i mine øjne i dag
når jeg sidder på et brunt toilet
og græder
fordi jeg ikke er en firkant
de kan putte ind i deres spil

There’s a moment, there’s always a moment, “I can do this, I can give into this, or I can resist it”, and I don’t know when your moment was, but I bet you there was one.

QU'EST-CE QUE
C'EST QUE TU
DIS

undskyld

jeg kan ikke følge med mere

jeg har vist tabt tråden

H V           A
   D       SYN
   E   S    DU
 S      E 
L            V  ?

STATUS
OFFICIELT FORÅR DAG 6 (DET STARTEDE TO DAGE EFTER MIN FØDSELSDAG)

- 23 skoledage tilbage efter i dag kl. 13.20.

- Tre franskafleveringer tilbage, c'est-à-dire; jeg skal kun bestige Mount Everest og tage hele vejen til Alaska og hjem igen tre gange mere, før jeg (Og thi det sværger jeg til) aldrig nogensinde skal gøre det igen.

- 23 timer og 50 minutter til at tre års slid igennem Den Norrøne Digtning, Renæssancen, Romantikken OG Romantismen OG Realismen OG alle de minimalistiske noveller, det overhovedet er muligt at proppe ned i ganen på små forslåede, naive og narcissistiske "unge mennesker" og dertilhørende ind-til-benet-analyse og stille eksistenser og allitterationer og jeg skal give dig, skal jeg, bliver afgjort og hammeren aldrig mere skal slås ned i Auktionarius' bord.

- 19 dage plus en håndfuld timer til at vi lander venligt i Lausanne og Lac Léman og dets dertilhørende paradis af fransktalende bjerge, vand, og solskin og faktisk bare ikke skal lave så meget andet end at have det så godt, at jeg ikke kan forstå det.

- 2 måneder 17 dage til at jeg ikke længere behøver at lave status à la den her for at holde hovedet over vande.

jeg ringede til morfar i et frikvarter i dag, han kunne ikke høre halvdelen af, hvad jeg sagde, men han sagde, han havde det nogenlunde, og at vi måtte snakke om det, når jeg kommer. 

whatever is meant to be will work out perfectly.

C'EST MOI
jeg er med i aprils udgave af Samvirke på side seks og syv
og så er jeg en del af www.polyfonisk.blogspot.com
som I alle skal læse med kysøjne.

morfar var lidt forvirret den anden dag, det var på min fødselsdag, folk havde hentet ham for sent og kørt ham hjem endnu senere. han vil bare gerne sove.

det er fordi du kan
det er fordi du er
det er derfor du kan
det er derfor du er

Forår

Der er ingen ord for det
jeg ser i mit rum
når jeg vender mig rundt og vågner op igen
Jeg tænker
det er sådan her man skal varetage sit liv og det her
må være målet for alle mine anstrengelser om at nogensinde
komme ud af sengen igen
trække cyklen hen af vejen igen
dreje nøglen om og nå hjem igen
og nå at forstå
at jeg ikke skal forstå
men tro på
at de grønne naive forårsknopper udenfor
er for mig
og jeg for dem
kan lave en hel ny utrolig
og rigtig verden
på tværs af rette linier, karakterblade og blå stole

Vi kan sejle over havet
uden vind
for nu er foråret her igen
og så har vi ikke brug for flere ord
til at rejse fra min mund til din mund

Nogle gange er verden så sindssyg at alt jeg har lyst til er at ligge med hovedet ned ad og se om det hele giver mening på hovedet eller om det bare er mig der har vendt det hele om lige fra starten af.