transport

en fremmed holder døren for mig ved metroen
så rulletrappen kan fragte mig ned
du må forstå
jeg bruger meget tid
på at komme frem og tilbage

det er en hverdagens rytmik
ligesom du trækker vejret ud og læner dig ind over min sovende lørdagskrop
for at åbne vinduet på klem og glemme det igen
når du senere går

bussen var så stopfyldt i dag
ligesom dine øjnes mimik

du må forstå
jeg bruger meget tid på at komme frem og tilbage
og få det hele til at snage sig ind
til en masse
jeg kan bære i lommen
og ligge på bordet
når jeg sover