lattermild lattermin

- pludselig er der en kunde i den anden ende af røret og han vil ha noget af dig han vil ha service og så kan du sige pardon og du kan sige det samme igen og igen og han forstår dig ikke det er noget helt andet hvis du står her i københavn så elsker de dig for at sige bonjour og ça va men dernede tar de hele armen så snart du har givet dem lillefingeren for de tror du har hele armen og de tror at du giver den til dem.

det er ligesom at presse en citron eller en appelsin hele tiden
hvis det giver mening for dig
bare noget af tiden

baby baby baby det har du fortalt

måløs 

målløs

tout les choses maintenant

der er ingen bakker
nede i gården alligevel
er der et barn der prøver
at komme sig sin vej afsted
gennem driver og sommermøbler
vinterplanter frossent tøj og døren
ud til skyderiet
i det rum
der bærer den samme himmel som ellers
allerede set

- Hvilken retning går du så imod nu?
- Livet.
- Bullshit.

(noter af forskellige karakter, ikke nødvendigvis sammenhængende, men)
rummet kan bære
husk mælk

Nordbrandt: “Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”


Rosenbæk: "Året har 16 måneder: Januar,
februar, marts, april, maj, juni
juli, august, september, oktober, november
december, januar, januar, januar, januar."

man (jeg) står og venter på bussen, jeg har en hvid skjorte på og ingen cigaret i munden, men læderhandsker og et vilkårligt stykke musik kørende i ørerne, krummer tæer, spejder efter bus og hvad man nu ellers gør i myldretid eftermiddag klokken sytten cirka mens hele verden står og venter på den samme bus som man (jeg) man ser en bekendt og det er alt for meget sagt det er sådan set bare et menneske der ligger længere ude i min horisont end vesterhavet (enormt langt) og man skynder sig at trække hagen ned i halsen og halstørklædet og hænder i lommer og gør ved og lader stå til og bussen kommer endelig (man venter længere) efter fem forkerte først er kørt forbi og man placerer sig i hver sin ende af denne bus og ser ulykkelig og ung ud mens man tror hele verden drejer sig om een og ikke bussens hjul.

mer' sammenro
mindre egotro

hvordan arbejdsopgaverne kan fordeles 70/30 under noget så helligt imens
du smadrer mig ned ad guldbergsgade
i vinterfrosts første rigtige nat

du tøver ikke med at lufte ud næste morgen, jeg
fryser til sengenkanten som en skræmt kat imens
du spiller klassisk musik
og tror
det får mig ud af buksen

(du tror du
får mig ud af buksen)

helikopterblik

vær ikke fremmed.

hver for sig men sammen.

round about

okay så i dag tænker jeg mest på at lægge en ansigtsmaske og bade i mudder og ler og gå rundt i børnehavens round about ligesom den en ung mand kan skitsere op i en storby på en parkeringsplads i august måned og lade hænge som vasketøj året ud i baghavens tarveligste vaskesnor rusker i vind og sus ser sig rigtig godt ud bliver bare mere træt og mør som kød i føtex bliver for gammelt og kasseres containerskift tidligt og ender på en damper midt i atlanten styres med AA-batterier fra en remotecontrol der ligger i en revne i sofaen kategoriseres igennem internetsider og mindes om af mine tunge ord tør love for det snurrer rundt

casual kaffe.

og jeg vil gøre alt for dig
fordi jeg har lyst til at se dig igennem

der var folketingsvalg sidste år i september
i år januar står jeg i netto og møder ny veninde
hun skal bare ned og sidde på en bleg strand og læse nye bøger og sove i en bungalow bade i et andet vesterhav
imens passer jeg skansen både her og senere sekstenhundrede kilometer væk der
vi ses til september igen der er godt nok lang tid til sir hun
senere står hun bag mig ved kasseskranken
jeg tager læderhandsker på og trækker mine varer over skulderen

det stikker så mærkeligt i min mave
jeg har tændt min kammerstage
og lader køkkenet klare sig selv
jeg er mild i dag
zonen på nørrebrogade
hvor man kun må cykle 20 kilometer i timen
mellem 12 og 18
(der hviler jeg i dag)
og solen skinner fra sorgenfrigade

don juan

jeg kan skamme mig helt ned til kanterne af min seng og gulvet du ligger på under
kæmper med at få min bedrollers til at være der måske ligger du der i en time eller to
og så langt kan jeg ikke nå
med spidserne af mine bedste intuitioner
helt ærligt
hvem tror du
jeg er
don juan

Silkekollektion.

det her kan man: håbe

min far siger, at alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet,
og du kan jo ikke gøre for, at du har charme.

play

den anden dag snakkede vi om vigtige ting i seks timer. jeg er stadig helt mast over det og ved nu ikke hvordan jeg hverken skal bevæge mig ud i lufthavnen eller gemme cyklen i kælderen, imens jeg rejser væk.

det er helt klart at foretrække, hvis jeg kan begynde at lade være med at være tung om hjertet.

det ville være smart, hvis der var en play-knap på mig. så kunne du bare trykke på den og jeg ville fortælle dig alt jeg nogensinde havde tænkt eller bare et par dage.

man kan tage noget så simpelt som en sangtekst
og så forstærke den med hundrede volt
putte den ned i lommen
og mærke trommen
der vibrerer sig forbi dit vindue
for det gør jeg hver morgen
lidt i seks

forelsket sig fint nok.

cycling trivialities.

onsdag okay

dage med lav profil
i morgen står jeg op klokken fem igen
sovehjerte

cykler fjernes uden ansvar
ikke mig

manege

jeg taber mit ansigt i mit kaffeglas i din lejlighed på en regnlørdag det er mørkt udenfor klokken er kun 17 du si'r du er smigret men at du ikke kan sige ret meget mere end det
jeg går hjem og græder i en times tid over køkkenbordet og al hjerterodet trækker stikket ud og læner mig rastløst op ad køleskabet
først langt senere strækker jeg ben i min seng og tænker på
hvor stort dit manege er

Du er en skat med guld i. 

Mads, syv år.

En aldrig helt udruget hidsighed og kærlighed lå side om side inde i stormen
er stormen klare (sine) tanker en sky der står stille og ventede
tavs som graven forsigtige håb




(Venligst lånt og rystet fra Det Malede Værelse af Inger C.) 

tordenthe.

jeg har det som om jeg er en elefant
når jeg tænker på at pakke mit porcelæn ned og tage til frankrig for
at blive og blive væk fra det her og
alt det jeg ikke kan finde ud af hvad
jeg skal gøre ved
på en mandag aften
så jeg skriver til en god ven
som kommer og henter sin taske og drikker en øl
måske for at dulme nerver eller dulme dårligdom dovenskab ærligt talt ved jeg det ikke helt
jeg er blevet træt af at sove til klokken 11 og først være ude af døren kl 13
museerne er propfyldte for tiden

this is the part where everybody say they love you so you know i love you so