Forår

Der er ingen ord for det
jeg ser i mit rum
når jeg vender mig rundt og vågner op igen
Jeg tænker
det er sådan her man skal varetage sit liv og det her
må være målet for alle mine anstrengelser om at nogensinde
komme ud af sengen igen
trække cyklen hen af vejen igen
dreje nøglen om og nå hjem igen
og nå at forstå
at jeg ikke skal forstå
men tro på
at de grønne naive forårsknopper udenfor
er for mig
og jeg for dem
kan lave en hel ny utrolig
og rigtig verden
på tværs af rette linier, karakterblade og blå stole

Vi kan sejle over havet
uden vind
for nu er foråret her igen
og så har vi ikke brug for flere ord
til at rejse fra min mund til din mund