du går rundt om dig selv som en lille fugl der har fået en ordentligt een over næbet og du trækker så meget med på slæb det blæser så voldsomt at du må trække cyklen hjem tilmed og tape vinduet til og tape postkassen til og du står klar med en kost hvis der kommer nogen forbi de vil ind de vil ind og gnave og kradse som utålmodige myg de vil suge alt ud af dig du nogensinde har haft kært er der overhovedet mere tilbage du kan holde nært og hvorfor skal det være så svært at få lov at gå rundt om sig selv som en lille fugl der har fået en ordentligt een over næbet når hele verden udemærket godt kan se hvad det er der skal til at ske og du bare gerne vil vide hvad det er der så udemærket skal til at ske.