MOR

Mor besøgte mig den anden dag, hun var her bare i en tyve minutters tid, vi snakkede lidt om løst og fast, men mest om de vigtigste ting i hele livet, som jeg desværre ikke kan fortælle videre om lige her. Jeg spurgte hende om jeg har for mange ben i næsen, jeg stod lænet op ad mit brune tøjskab og rørte lidt ved mit eneste stykke Holmegaard glasfajance som jeg kun har givet 50 kroner for imens jeg pegede på min næse samtidigt med at jeg rynkede lidt med den og godt vidste hvilket svar jeg gerne ville have og hvilket jeg slet ikke ville godtage. Selvfølgelig sagde min mor som min mor som hun er at jeg er lige som jeg skal være og at jeg er lige tilpas. Vi snakkede om en masse drenge og hun blev ved med at sige at de hver især også havde spildt sin chance og jeg trak på skulderen og kunne mærke eftermiddagen bevæge sig. Så fortalte jeg hende om den bombe jeg havde sendt af sted den anden dag og jeg kunne sagtens hurtigt mærke på hende med det samme at hun ikke syntes jeg skulle have sendt den eller overhovedet produceret den men det havde jeg jo gjort så den diskussion fejede jeg hurtigt af gulvet og sagde til hende at jeg jo ikke behøvede at opføre mig som en idiot bare fordi han opførte sig som en idiot og at jeg gerne ville opføre mig ordentligt selvom han åbenlyst ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og min mor faldt mig i favnen og sagde først at min mormor ville have været så stolt af mig og jeg fik igen billedet af de tolvtusinde blomster på mormors og nu også morfars grav fra sidste onsdag frem for mit indre teater og nåede ikke at tænke mere i det før min mor sagde at hun også var stolt af mig at hun er stolt af mig og hun tillykkeønskede mig med mit 10/10 i fransk begynder a og jeg tænkte lidt på de tre år jeg lige har overlevet og nåede på den måde omkring hele verden og dens milliarder af milliarder af indbyggere og mig selv og de jeg har elsket for meget og elsket for altid og aldrig har elsket for lidt.