jeg joker i telefonen om at tage min basker på en stribet bluse og en brie måske et baguette hvis jeg kan støve det op her på nørrebro jeg kan sige goddag på fransk og igen når jeg går på gensyn ned ad trapper til en hemmelig gård hvor min cykel utålmodigt venter på svar og jeg selv må træde hjem og tjekke min email måske sætte noget kaffe over få tiden til at gå på en eller anden måde nu hvor jeg ikke længere har et avisabonnement eller en til at sætte mig på en stol og bede om ro for mere end een og tro på at det bedste kommer ind af brevsprækken eller dørklokken eller hvordan den slags kommer til dørs nu om dage på tværs af landegrænser og lufthavne og tidszoner den måde ens hud bliver fedtet på i flyvemaskine og man forsvinder over himlen og i et tidsrum bare er i ro og mag fjernet fra ozon og nå det til tiden jeg vil virkelig gerne nå det den her gang.