hjerte som ocean

det her er en cirkel det er en labyrint
jeg er lige i hælene på dig
jeg ved ikke
hvordan
jeg skal nå i hjerterne på dig
jeg ved ikke
hvornår kæden faldt af.

mens nogle går og bruger hele deres ungdom på at vente på at få lov til at leve er der nogle der bruger hele deres alderdom på at vente på at få lov til at dø.

Jeg tænker tit at jeg er et forfærdeligt menneske at lytte på at se på den måde jeg træder af cyklen inden jeg overhovedet er holdt op med at træde i pedalerne eller ringe med klokken og køre over glasskår brosten og modvind og jeg tænker på hvor irriterende min højhellige højtrækkende højre hånd må være i et klasselokale hvor andre tredive ivrige kaniner vil have den længste gulerod og jeg tænker på hvor få og hvor ingen som helst ved hvor lidt interesse jeg har voksende for den gulerod og hvor meget mit hjerte tindrer efter ro og gammen i et solskinsoplyst hvidt rum med alt andet end tal og tørre smil på væggene men derimod bare et kys på læben en kind i min øjesten ikke mere for meget for langt bare et ganske enkelt velment værdigt ærligt og ikke nødvendigvis særlig særligt men dog alligevel enestående kys.

JER 

PÅ GRUND AF IKKE PÅ TRODS AF ER JEG 

Jeg ringer til dig søndag aften da min veninde ligger i min hofteskål og ser fjernsyn og spiser chokolade jeg ringer til dig bare fordi jeg har lyst til det og jeg tænker nå ja du ringede også til mig i går klokken 9 du ville bare høre hvor lang tid et blødkogt æg skal koge for at blive blødkogt og jeg tænkte nå ja så kan jeg også godt ringe til dig og vi snakker i tre hele minutter og du griner på sådan en gækkende knavtyv agtig måde og jeg griner igen i den anden og hører mig selv runge som en majestæt i al denne elektronik der binder os sammen og min veninde siger jeg ødelægger hendes reumert uddeling og jeg siger jeg har løsningen på alle dine problemer inden du beder mig om at ringe igen om en halvanden times tid og jeg tager dig på ordet og tænker på hvordan en halvanden times tid nogensinde skal gå.

MOR

Mor besøgte mig den anden dag, hun var her bare i en tyve minutters tid, vi snakkede lidt om løst og fast, men mest om de vigtigste ting i hele livet, som jeg desværre ikke kan fortælle videre om lige her. Jeg spurgte hende om jeg har for mange ben i næsen, jeg stod lænet op ad mit brune tøjskab og rørte lidt ved mit eneste stykke Holmegaard glasfajance som jeg kun har givet 50 kroner for imens jeg pegede på min næse samtidigt med at jeg rynkede lidt med den og godt vidste hvilket svar jeg gerne ville have og hvilket jeg slet ikke ville godtage. Selvfølgelig sagde min mor som min mor som hun er at jeg er lige som jeg skal være og at jeg er lige tilpas. Vi snakkede om en masse drenge og hun blev ved med at sige at de hver især også havde spildt sin chance og jeg trak på skulderen og kunne mærke eftermiddagen bevæge sig. Så fortalte jeg hende om den bombe jeg havde sendt af sted den anden dag og jeg kunne sagtens hurtigt mærke på hende med det samme at hun ikke syntes jeg skulle have sendt den eller overhovedet produceret den men det havde jeg jo gjort så den diskussion fejede jeg hurtigt af gulvet og sagde til hende at jeg jo ikke behøvede at opføre mig som en idiot bare fordi han opførte sig som en idiot og at jeg gerne ville opføre mig ordentligt selvom han åbenlyst ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og min mor faldt mig i favnen og sagde først at min mormor ville have været så stolt af mig og jeg fik igen billedet af de tolvtusinde blomster på mormors og nu også morfars grav fra sidste onsdag frem for mit indre teater og nåede ikke at tænke mere i det før min mor sagde at hun også var stolt af mig at hun er stolt af mig og hun tillykkeønskede mig med mit 10/10 i fransk begynder a og jeg tænkte lidt på de tre år jeg lige har overlevet og nåede på den måde omkring hele verden og dens milliarder af milliarder af indbyggere og mig selv og de jeg har elsket for meget og elsket for altid og aldrig har elsket for lidt. 

to måneder senere er jeg total hjertefærdig mere end nogensinde før og du kan godt glemme alt om at få mig på ret køl for vinteren har efterladt så afsindige spor på os to og bare flyder ud i verdenshav omkring du og omkring jeg og fordi vi aldrig mere er mere og aldrig rigtig har været og alligevel har været alt jeg nogensinde har haft.
hjertetom afsindig urofuld rådvild som magtesløs kind i hånd i sommers elskovspuls.

det er
menneskeværk

der er et hav i dit øje der er en måne i dit øre der er et atlas i dit hjerte der er en motorvej i dine vener der er en krig på dine læber der er et vindue i din navle 

absolut bedste ord (unummeret):


mouth
abonnement

hjerte-log in

jeg er i en tilstand som stilstand
af en konstant dårlig popsang
i gentagende omgange
igen og en gang til
når jeg vågner op
og gør det samme dag ind ud
og længere ind

jeg logger ind
på de samme sider hver dag
og jeg sidder i mit ansigtsro
kind i hånd
mine og tro
og tænker
hvorfor du ikke bare
kan trykke på pilen
og finde ind til ilden
jeg sidder
og brænder for dig
som mor over barn
hånd over skød
og hjerte-log in

I dag cyklede jeg hjem med min Blå Bog i hånden. Det betød især noget, da jeg cyklede over brostenene og ned over fortovskanten, men jeg er blevet så vant til det, at jeg kunne cykle fra Venus til Mars uden at opdage, hvem der trådte i mine pedaler.

genopståede ord i mit forårsordforråd:

nøgen
kirsebærtræ
barmhjertighed
eftermiddagskaffe
14 års forelskelse
et kompliment (og ikke en)

Dagmar


min mormor hed Dagmar. til sidst var hun skrøbelig som porcelæn. jeg tænker på det, når mine musselmalede glider ud af mine hænder, når jeg vasker op. 

nu kan jeg besøge hende på kirkegården. der er røde blomster, der er grønne træer, og de bare gror og gror og gror op i himlen. 
min morfar sidder oppe i træet. 

før kunne jeg besøge dem begge på mejsevej og måske få en pindis, en flødebolle eller en sodavand. 
nu vander jeg mormors grav og håber på himmelsk kollision. 
mormor og morfar imellem.