Hillerødmotorvejen

Jeg får ordnet min ryg, hele min venstre side er knast og mast og gjort ved og rigtig nok ikke værd at gøre mere ved. Jeg ligger skævt, når jeg tror, jeg ligger lige. Så det føles som om, hele verden vender ned af, og der er ikke så meget, som jeg ikke kan mærke og bande og svovle til. 
I fem minutter får jeg lov at ligge med et uldtæppe over mig og kigge på en prik i loftet. Det er bare en, jeg selv vælger. Jeg bliver ikke tvunget til noget. 
Jeg kører hjem og hører den samme sang på hele Hillerødmotorvejen. Jeg kører for stærkt, jeg ligger kun i venstre kørebane.