Sig mig lov mig vi skal


Det er ikke et spørgsmål om hvor langt jeg kan gå men om hvor langt du kan gå og hvornår der ikke er mere at gå på slide op ad og ned ad igen langs kanter og søernes olierede overflade når jeg kører igennem med bussen videre ind mod indre by langs sølvgade og nørre voldgade og jeg ved jeg ved jeg lige præcis kan nå at ryge en cigaret ned ad fiolstræde før vi mødes hvor vi altid mødes hvor vi sidder og jeg sidder bare og hænger i dit smil lidt endnu og du smiler langs de blikke jeg smider op på de omgivende reoler og jeg tillader mig at tage din hånd og bilde mig selv ind du tager min i samme instant og sådan sidder vi som normale mennesker og drikker vores kaffe indtil der ikke er mere og vi tager frakker og jegvedikkehvad på vores kroppe og vi går derfra igen med hinanden i hænderne imens du kalder mig liebe selvom du ikke kan snakke tysk og du tager mig igennem dele af byen jeg aldrig før har set for så langt kan vi gå sammen så langt har vi allerede gået sammen hvor meget længere skal vi gå sammen sig mig lov mig vi skal.