Hjerteflimmer


Når jeg søndag aften lægger mit øre til dit bryst og binder mine hænder om dine hofter
lytter jeg til dit hjerte slå
som et gammelt støvet digt
som overboens gang på gulv, knirken og vriden i trærækker
som trin i vintersne, frostlag på roserøde kinder, genkendte busruters rytme
uregelmæssigt, sagte sagligt
som vrisne vindslag mod vakuumruder, ydmyge homogene mennesker der elsker
er hvad vi er