min egen

nogle gange tænker jeg klart og kan se, hvordan det hele aldrig hang helt sammen eller i hvert fald sidst
dengang jeg var seksten og et halvt og ikke helt havde lært at drikke kaffe endnu
ryge cigaretter have usikker sex eller lade mit eget følelsesliv være en ballon i en andens tivoli
nu såfremt jeg formår at rykke mig videre og forblive forfærdelig ærlig og uovertruffen
uimodståelig særligt over for de jeg godt ka li
kan det være jeg kan lægge hovedet roligt mod puden og
forstå at intet er gået tabt eller har forceret krig i mit hjerteregister
uventet når jeg mindst gad
men blot at der sker ting
end ikke en låsesmed kan gøre noget ved
eller bare min mors røst
så det er okay
når jeg nu pakker mine kasser lukker bøger i
og ser foråret ske
et sted langt væk som i min yndlingsfilm en scene jeg er fastlåst i og ikke kan bevæge mig ud fra
der skal jeg være
i en badedragt og en solstråle bare helt simpelt og glad
fordi jeg lod kinden falde ned i hånden
min egen