20111123

at hinke


den koster seksogtyvehundrede kroner
og det var ikke nogen særlig dag
jeg stod bare der
i mine forældres spisestue som engang også var min
nu kom solen ind fra havestuen
og min fars to hunde bankede på
imens jeg fik tårer i øjnene
man kan ikke sige tak til folk
der allerede er døde
man kan kun gå på de små sten
der er spredt på gravpladsen
ligesom at hinke
i folkeskolens frikvarter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar