i min relative korte levetid, som i grunden efterhånden ikke er så kort igen, har jeg erfaret, at der er mange forskellige niveau, man kan befinde sig på, når man bliver skuffet.

men at du nu skal behandle mig som et cykeldæk, der (ligesom mit eget gjorde i dag) er punkteret, som du dog stadig vælger at cykle rundt på (eller hvad fanden i al helvede det er, du egentligt foretager dig).
det er ikke okay.
og så bliver det at være skuffet lige pludseligt trukket helt hen imod grov ord-mani-polering, rasende røvsyge drengestreger, hinkesten lige ind på den pæneste fortand og sur mælk på havegrynen.


helt ærligt.
det er pisse tarveligt.