20110222

Sted


Kan du ikke forstå
at jeg er et purungt menneske:
jeg er alt det, der altid er blevet skrevet om
en kokon, et korn, en kerne af ren og skær sælsom menneskesjæl
som ikke tåler tunge tal, konkrete karakterer 
eller at høre de samme ting
igen og igen og 
en
gang
til


Du havde lidt på fornemmelsen
at jeg var et andet sted,
du har slet ikke nogen anelse om,
hvad det er for et sted


Lad mig nu bare
komme afsted

Ingen kommentarer:

Send en kommentar