Idioti


Hele dagen har jeg været omgivet af en slags specifik idioti, der bare dræner og dræner i mit tørlagte geni; ligesom harpiks, der langsomt og smertefuldt tørrer ind til en kradseklar maske. De holder aldrig op, bussen kører for langsomt, ruderne males til i regn, vinteren tror den laver regnbuer, når den fryser mit vindue til, det klapper i, når jeg lige har åbnet det, og jeg taber alle mine varer, når jeg cykler hjem fra supermarkedet. Den anden dag måtte jeg købe en ny lås til den, cyklen, den gamle var rusten, og jeg stod og rodede i cykelkælderens overvågning i en små timlelange fem minutter mandag morgen.
Det er ikke kun mit liv, der er for kort til denne slags sysler, du kunne ligeså vel kradse af i morgen, som jeg.