Forår


Foråret kom i dag. Omkring middagstid. Fliserne lå grå og matte, fuldstændig tavse og snevåde. 
Jeg og en veninde snakkede om frostgrader og DMI. Vi kørte bil, vi kørte ned til byen og hørte musik imens. Da vi steg ud, var det der stadig. Det er sådan en hel genklarlig uforklarlig duft, der breder sig som silke, der falder tyst mod nattehud. Det er lettelse i sin klareste forstand. Så når jeg her til aften står i mit vindue og skuer efter skud, gør jeg det ikke forgæves. Fra nu af kan der kun komme lys ind ad mine morgentimer og ud af mine nattesoninger.